Susan var blandt de første beboere, der flyttede ind i de nye townhouses i Byhuset på Trælasten. Efter at have boet både København og Silkeborg valgte hun at slå sig ned i Aarhus C – og det er især kombinationen af byliv, natur og kvalitet, der har fået hende til at falde for det nye bykvarter ved Århus Å.

”Jeg boede før på Carls Blochs Gade, så jeg kendte området godt og havde fulgt med i udviklingen. Jeg gik ofte ture her med min hund Simba, og da jeg så billederne af, hvordan det ville komme til at se ud, tænkte jeg bare: Det kommer til at spille,” fortæller Susan.

Susan foran sit town house i Trælasten.

Du hører kun fuglelyde

Susan faldt hurtigt for den unikke beliggenhed. På Trælasten kan man nemlig bo midt i Aarhus – og samtidig føle, at man er langt væk fra støj og trafik.

”Jeg cykler gennem stisystemet hver morgen, og det er ren luksus. Du hører kun fuglelyde. Det føles som at være på landet, selvom vi bor midt i byen,” siger Susan.

Trælasten ligger i gåafstand til centrum – ca. 25 minutter – og tæt på både offentlig transport og Brabrandstien. Og den flade rute uden bakker gør hverdagen nem.

Hund og have

For Susan har det været afgørende, at boligen både er funktionel og i høj kvalitet.

”Det hele hænger sammen. Materialerne er virkelig lækre, og det føles meget gennemført. Det gør en forskel i hverdagen,” siger Susan.

At der er adgang til egen have og mulighed for at have hund har også været en vigtig faktor i beslutningen.

”Min hund Simba elsker haven. Og der er sol i haven det meste af eftermiddagen. Det betyder meget, at man kan være ude, spise morgenmad i solen og have plads til både mig og hunden,” siger Susan.

De 16 townhouses blev hurtigt udsolgt, og der er allerede flyttet både par og familier ind. For Susan er det tydeligt, at området er ved at finde sin form.

“Man mærker, at folk har lyst til at bo her – og til at lære hinanden at kende. Det er et spirende naboskab, der er ved at tage form”, slutter Susan.

 

Foto af Byhuset.

 

I Aarhus spirer et nyt kapitel i byens arkitekturhistorie frem – bogstaveligt talt i træ. Med Trærækkerne har LOOP Architects skabt et boligprojekt i Trælasten, der skiller sig markant ud:
26 moderne town houses og lejligheder i træ, midt i byen og i første række til Aarhus Å.
Det er ikke set før i Aarhus, og slet ikke i denne skala.

"Vi har arbejdet i træ fra yderst til inderst – facader, konstruktion, dæk og vægge. Det giver boligerne en varme og taktilitet, som man mærker både ude og inde," fortæller Mette Nymann, arkitekt hos LOOP og en af hovedkræfterne bag projektet.
Hun peger på netop materialiteten og skalaen som de vigtigste kvaliteter: "Trærækkerne er bygget i øjenhøjde – med menneskelig skala og ærlige materialer."

Mette Nyman. Arkitekt, partner, adm. direktør og bæredygtighedsleder hos LOOP architects.

Træ på historisk grund

Trælastens navn kommer ikke af ingenting.
Før vi begyndte projektet med at bygge et moderne bykvarter i Aarhus midtby lå her tidligere Starks gamle trælasthaller – og historien er ikke blot bevaret i navnet, men videreført i selve byggematerialerne byggerierne udføres med.
De indvendige træspær i Trærækkerne, stammer direkte fra de nedrevne haller. Det samme gør dele af den røde facadebeklædning.

"Farven er ikke valgt – den er bevaret," siger Mette Nymann. "Det er træ, som er renset, bearbejdet og genbrugt. Genbrug er ikke bare et bæredygtigt tiltag – det er integreret i arkitekturen og fortællingen om stedet."

Det arkitektoniske udtryk afspejler denne tilgang. Med sine rødlige og brunlige nuancer, varierende højder og organiske former føjer Trærækkerne sig nænsomt ind i det levende bykvarter – og giver hver bolig sit eget udtryk.

Et liv i træ, tæt på alt

Trærækkerne består af 26 ejerboliger fordelt på fem rækker – alle bygget i træ og placeret i grønne omgivelser langs Aarhus Å. Boligerne varierer fra 92 til 144 m² og har 3-5 værelser.
Nogle boliger er i ét plan, andre breder sig over to eller tre etager – og flere har mulighed for hjemmearbejdsplads.

Projektet er tænkt til forskellige livssituationer – både børnefamilier, par og enlige – og fællesskabet er prioriteret i udformningen.
Bilfrie gader, grønne gårdrum, orangeri, nabo til kvarterets samlingspunkt Åens Hus og små kantzoner foran hvert hus danner rammerne for et naboskab med plads til både privatliv og samvær.

"Du har din egen boardwalk foran huset – ikke en lukket have, men et lille forareal, hvor der er plads til ophold, cykelparkering og depot.
Det er ikke hegnede haver, men åbne rum, hvor du stadig har din egen plads, men hvor du kan møde dine naboer." forklarer Mette Nymann.

Byggeri med fokus på bæredygtighed

Trærækkerne er en del af byudviklingsområdet Trælasten, der er DGNB-certificeret til Platin på områdeniveau – den højeste bæredygtighedscertificering i Danmark. Trærækkerne selv er certificeret til Guld.

Trærækkerne bliver udført med et gennemført fokus på tiltag, som sænker byggeriets samlede Co2-udledning. Et fokus, der er styrende for både design og materialevalg – fra livscyklusanalyser og indeklima, til biodiversitet og regnvandsopsamling.
Ikke mindst er der tænkt i, hvordan boligerne kan skilles ad i fremtiden, så materialer kan genanvendes igen.

Mette Nymann ser det som en ny måde at tænke arkitektur på: "Vi har taget det, vi kunne bruge, fra noget som ellers ville være smidt ud, og så har vi arbejdet videre med det og brugt som en styrende princip for både æstetik og materialevalg."

En ny måde at bo i byen

Trærækkerne er ikke kun et spørgsmål om arkitektur eller fokus på bæredygtighed – det handler også om livskvalitet. Her kombineres roen fra naturen med byens puls. Du bor direkte ud til Aarhus Å, men har gåafstand til centrum, caféer, kultur og butikker.

"Det er townhouses i træ – midt i Aarhus. Det har vi ikke nogen andre steder i byen. Og det, synes jeg, gør projektet helt unikt," siger Mette Nymann.

Med Trærækkerne får Aarhus og Trælasten ikke bare nye boliger. Bykvarteret får et nyt bud på, hvordan man kan bo tæt, åbent, centralt– og stadig føle sig hjemme. Ikke i en boligblok. Ikke i en forstad. Men i sit eget træhus, midt i Aarhus midtby.

Totalbillede fra byggepladsen. Byggeriet af trækonstruktionerne er i fuld gang.

 

Nærbillede fra byggepladsen. Byggeriet af trækonstruktionerne er i fuld gang

FAKTA: Trærækkerne

Den 11. januar afholdt vi en idéworkshop for naboer og beboere i Trælasten. Formålet var at inddrage deltagerne i udviklingen af den kommende bynatur og give dem mulighed for at præge de grønne åndehuller og fællesarealer i området.

I samarbejde med bygherren PensionDanmark, samt landskabsarkitekten og biologen bag udviklingsplanerne, blev der drøftet idéer og visioner for, hvordan bynaturen bedst kan understøtte fællesskabet og skabe et attraktivt, grønt nærmiljø.

En af deltagerne var Jacob Rødgaard, der deler sine tanker om bynaturens betydning for Trælasten.

"Grønne åndehuller for et stærkere fællesskab"

Jacob Rødgaard var begejstret for at deltage i workshoppen og ser frem til at opleve, hvordan idéerne bliver omsat til virkelighed.

"Jeg håber, der bliver holdt fast i de grønne dele af planen. De grønne områder kan skabe et åndehul midt i byen og give mulighed for, at børn i højere grad selv kan bevæge sig rundt i området. Det er jeg sikker på, kan bidrage til at skabe et stærkere fællesskab i bydelen," siger Jacob.

"Træningsfaciliteter af naturmaterialer"

Flere af de præsenterede idéer vakte Jacobs interesse, men særligt én fangede hans opmærksomhed.

"Det fangede særligt min interesse, da biologen snakkede om at bruge naturmaterialer til træningsredskaber, som samtidig ville se godt ud og passe ind i omgivelserne."

Planen for Trælastens grønne områder inkluderer netop træningsfaciliteter, hvor man eksempelvis vil bruge udvalgte træstammer som løsvægte.

"Grønne områder til aktivitet, leg og mødesteder"

For Jacob er det vigtigt, at bynaturen bliver alsidig og kan bruges på forskellige måder.

"Jeg håber, at bynaturen vil muliggøre træning, leg og afslapning i de nye byrum, hvilket vil være til gavn for både mig og mine naboer. Det vil forbedre min hverdag og gøre Trælasten til et endnu bedre sted for naboer at mødes."

Bliv en del af udviklingen

Den næste idéworkshop afholdes den 15. marts og vil fokusere på bydelens byrum og fællesskaber. Alle beboere, brugere, naboer og andre interesserede er velkomne til at deltage og bidrage med deres perspektiver.

Har du idéer eller ønsker til Trælastens udvikling? Så kom og vær med!

Læs mere om byliv og fællesskab i Trælasten

Trælastens første karré hedder Teglgården, og det er netop Teglgården, der i december blev indflytningsklar.

I Teglgården er der – udover Studios - også ejer- og lejelejligheder og et boligfællesskab for alle over 50 år. Der er flyttet nye beboere flyttet ind i hele Teglgården, og der er kun enkelte ledige boliger tilbage, så hvis du også drømmer om at bo i Aarhus C’s nye bydel, er det nu, at du skal slå til.

Er du interesseret i et Studio, så læs med her og hør, hvordan det har været at flytte ind i Trælastens helt nye etværelseslejligheder.

 

SE LEDIGE STUDIOS

 

Matilde Grue 28, selvstændig restauratør: ”Min fremtid er i Trælasten”

Foto: agerskov.photography

Kan du fortælle lidt om dig selv?

”Jeg hedder Matilde, jeg er 28 år gammel og kommer fra en lille by uden for Skagen. Jeg ejer en fiske- og skaldyrsrestaurant, som ligger helt ude ved fyrtårnet ved Grenen i Skagen. Nu er jeg i Aarhus for at mærke byen og få noget vibe og finde ud af, om Aarhus skal være min base igen.”

Hvordan har det været at flytte ind i Studio?

”Jeg er blevet vildt overrasket over, hvor meget plads her egentlig er. Jeg bor i en af de små lejligheder på 38 m2, men jeg kan have meget mere end jeg turde håbe på. Lejligheden er så smart bygget op, opbevaringen er virkelig god, og så er der det tilstødende depotrum, hvor jeg kan have de ting jeg ikke kan have i lejligheden. Så jeg har alt, hvad jeg har brug for lige ved hånden.” fortæller Mathilde.

Studios er indrettet med et fleksibelt møbel fra den danske møbelsnedker Stykka, som gør, at beboerne selv kan ændre på lejlighedens opbygning og bestemme hvor seng, køkken og bordplads skal være.

”Jeg har allerede fundet tre forskellige måder at indrette lejligheden på, så om nogle måneder kan den komme til at virke helt ny igen. Det er sådan noget, som betyder meget for mig i forhold til, hvordan det føles at bo, der hvor jeg bor.”

Hvordan er det at bo i Trælasten?

”Det er super at bo i Trælasten. Der er så god service på. De to viceværter Kevin og Magnus er hele tiden tilgængelige og klar til at hjælpe. De sidder på deres kontor og man kommer bare og banker på. Det er en helt anden stil end jeg tidligere har oplevet fra udlejere. Placeringen er det fedeste, klart den bedste placering jeg har haft i nogen bolig i Aarhus. Det tager fem minutter at gå til centrum, du har åen i baghaven som du kan gå langs med i begge retninger, og du har godsbanerne lige ved siden af. Det kunne ikke være bedre. Jeg er overbevist om, at jeg skal tilbage og bo i en af de større lejligheder i Trælasten, når jeg er færdig med at bo og drive restaurant i Skagen. Det er her min fremtid er.”

 

Mads Jaquet 24, Volleyball ligaspiller: ”Et fællesskab, som ikke føles forpligtende.”

Foto: Event Media

Kan du fortælle lidt om dig selv?

”Jeg hedder Mads, jeg er 24 år gammel og kommer fra en lille by uden for Aarhus, der hedder Høring. Jeg spiller i den bedste danske volleyball-liga, så jeg træner fem gange om ugen, med kamp i weekenden, så rigtig meget af min tid går med det. Så har jeg også en hund, hvilket man heldigvis gerne må have her i Studios.”

Hvordan er det at bo i Studios?

”Det er super. Formatet passer mig virkelig godt. Grunden til at jeg flyttede til Trælasten, er faktisk fordi jeg gerne ville have mit eget sted at bo. Men jeg er stadig en meget socialt anlagt person, så det at der er et fællesskab, som ikke føles forpligtende, men som jeg kan vælge til, og at jeg samtidig kan være helt mig selv i min egen lejlighed og lave mad i mit eget køkken, det er rigtig godt."

Hvordan er fællesskabet?

”Jeg tror det bliver godt. Det er jo stadig meget nyt, men folk her er blevet enige om at lave forskellige udvalg for at få skabt fællesskab og brugt fællesrummene. Min veninde er for eksempel gået i festudvalget, så der bliver arrangeret nogle festlige ting man kan deltage i. Der er et fællesrum på hver etage, og på min etage har vi døbt det "Spillerummet", og folk bliver opfordret til at tage deres spil med derned, så man kan spille dem sammen. Og en af de andre etager har døbt deres rum "Værkstedet", hvor der skal være symaskiner som man kan bruge alene eller sammen. Jeg er virkelig glad for at bo her.”

Hvis du er interesseret i at bo andre steder i Trælasten, kan du se de ledige boliger her.

UDFORSK DE LEDIGE BOLIGER

Her kan du opleve Teglgårdens indflytningsklare lejligheder, se rumfordelingen, lysindfaldet, fornemme stemningen på altanen og komme med op på tagterrassen og se den fantastiske udsigt over Aarhus C.

Vi afholder åbent hus i alle fire boligtyper i Teglgården.Den 17. december afholdes åbent hus i følgende tidsrum:

Studio (etværelses):              Kl. 11.00 - 11.30

2-4-værelses lejeboliger: Kl. 11.30 - 12.00

Ejerboliger:                             Kl. 12.30 -  13.30

Virke (50+ boligfælleskab):  Kl. 12.00 - 12.30

 

Torsdag den 28/12 afholder vi åbent hus her:

Studio (etværelses):              Kl. 13.00 - 13.30

2-4-værelses lejeboliger: Kl. 13.30 - 14.00

Ejerboliger:                             Kl. 14.30-  15.30

Virke (50+ boligfælleskab):  Kl. 14.00 - 14.30

 

Til dig, der vil udforske de eksklusive ejerboliger i Teglgården

Kom med til åbent hus på Teglgårdens lækre ejerboliger, hvor der stadig er nogle få til salg.

 

Til dig, der drømmer om et aktivt bofællesskab for alle over 50 år

Kom til åbent hus på boligfællesskabet Virke, der er for dig over 50 år. De første er flyttet ind, og der er stadig plads til flere.

 

Til dig, der gerne vil downsize hverdagen og opleve et small-living-koncept

Kom til åbent hus på Teglgårdens velindrettede, kompakte, 1-værelses studios.

 

Til dig, der gerne vil bo Aarhus C. i de 2-4-værelses lejeboliger

Kom til åbent hus på Teglgårdens lyse og rummelige lejeboliger i størrelsen fra 2-4 værelser.

 

Alt det praktiske:

Hvad er Trælasten?

Trælasten er en ny bydel i Aarhus. Med byliv, bæredygtige tiltag og natur. Vi bygger 700 lækre boliger, og her kan du både eje og leje. Trælasten ligger i hjertet af Aarhus K, mellem Ringgaden, Silkeborgvej, Ceres Byen, Brabrandstien og den skønne Aarhus Å.

Udforsk Trælasten her.

 

crosschevron-down