TRÆGÅRDEN
– I SMØRHULLET AF ET LEVENDE BYKVARTER

Trægården ligger som et skønt og centralt åndehul midt i Trælasten. Ejendommen indeholder ejerboliger med altaner og terrasser samt adgang til fælles tagterrasser med orangerier. Lejlighederne centreres om et fælles gårdrum med rekreative opholdszoner og plantebede.

Derudover har beboerne adgang til et fælleslokale med køkken, opholdsrum og et tilhørende gæsteværelse, så både hverdagsliv og gæster kan rummes fleksibelt.

Trægården består af 119 ejerlejligheder tegnet af Vandkunsten. Det er deres bud på en moderne boligkarré, hvor livsnydelse, godt indeklima og gennemførte materialer er styrende greb.

De 119 boliger varierer i størrelse fra 54–154 m² og rummer 2–5 værelser i enten ét eller to plan.

Salget er startet.

Indflytning forventes i september 2026.

Se ledige boliger her 

TRÆGÅRDEN - 119 EJERLEJLIGHEDER
i hjertet af 
TRÆLASTEN

TRÆGÅRDENS FÆLLESAREALER – EN KARRÉ MED PLADS TIL LIVET MELLEM BOLIGERNE

Trægården er udformet som en karré, hvor fællesskab og fællesarealer er en central del af boformen. I stueplan ligger et generøst fælleslokale med køkken, opholdsrum og et tilhørende gæsteværelse – en ”forlænget dagligstue”, som giver beboerne et fleksibelt ekstra rum til både hverdag og gæster.

Midt i bebyggelsen ligger det rekreative gårdrum med plantebede og opholdszoner, der gør det let at mødes uformelt, drikke en kaffe sammen eller lade børnene lege i trygge omgivelser.

På tagene finder man tre terrasser med hver deres atmosfære: fra stille morgenpladser og læsehjørner til sociale områder med langbord, bocciabane, orangeri og loungemøbler. Terrasserne fungerer som små oaser, hvor beboerne kan trække sig tilbage eller samles på tværs af opgange.

Tilsammen danner fælleslokalet, gårdrummet og tagterrasserne et helstøbt fællesmiljø, hvor hjemmet fortsætter ud i karréens rum og giver plads til både nærhed og privatliv.

LÆS MERE OM fællesskab i trælasten

Trægården skaber plads til ro i et levende kvarter

I Trægårdens nybyggede lejligheder kan du nyde den perfekte beliggenhed i første parket til byliv og natur. Foran din hoveddør står oplevelserne i kø, og du er altid kun en kort gåtur fra cafébesøg eller åens rolige vand.

Trægården ligger ideelt placeret midt i Trælastens spændende variation af boliger, handelsliv, kvarterhus, erhverv og grønne åndehuller. Det bedste fra to verdener mødes; Aarhus pulserende byliv og den idylliske natur ud til Brabrandstien og Aarhus Å.

Lufteruter til hunden, legepladser til børnene, kajak- eller cykelture mod Brabrand Sø og videre mod Søhøjlandet. Trægårdens nærområde har så meget at byde på, og venter kun på, at eventyrlystne livsnydere skal flytte ind og nyde godt af deres nye nabolag.

LÆS MERE OM ARKITEKTUR OG BÆREDYGTIGHED

Fællesskab: mere end et buzzword!

Gå på opdagelse i Trælasten

Fællesskab er et af nøgleordene for Trælasten. Og det er altafgørende, at det bliver mere end bare et ord. De enkelte boliger forholder sig til fællesskabet, som hele Trælastens puslespilsbrik forholder sig til det nærområde, der omgiver den. Det betyder, at forholdet til fællesskabet er tænkt ind i alle detaljer i arkitektur, indretning, byplanlægning og faciliteter.

Målet er en vekselvirkning, der giver plads til, at beboerne har rum til at være sig selv midt i et værdifuldt og charmerende fællesskab, der kan vælges til i den udstrækning, man ønsker. I fælleskøkkenet på tagterrassen, i kvarterets moderne udgave af et forsamlingshus, Åens Hus, og på de mange åbne pladser og grønne rum.

SKABT TIL DIG DER ELSKER DET LOKALE, DET NÆRE, MULIGHEDEN FOR FÆLLESSKAB OG AT BO URBANT

Boliger til alle faser i livet

Trægården er skabt af arkitektvirksomheden Vandkunsten som et bud på en moderne boligkarré, hvor livsnydelse, godt indeklima og høj materialekvalitet er i højsædet. Ejendommen indeholder i alt 119 lejligheder i varierende størrelser fra 2-5 værelser, og enkelte lejligheder er i to plan.
De mange forskellige lejlighedstyper henvender sig i størrelse og rumfordeling til mange typer boligbehov. Her er plads til studerende, unge, børnefamilier, dem der har valgt at bo alene og dem der søger livet i byen, efter børnene er blevet store og flyttet hjemmefra. Fælles for dem alle er ønsket om at bo godt med en nærhed til byens mange muligheder.

I gåafstand fra byens centrum

Trægården er bekvemt placeret midt i Trælastens gode infrastruktur med lette adgangsforhold for gående, cyklister og biler. Selvom Trælasten har prioriteret bilfri gader, er området nemt at komme til med parkeringskældre under karrébygningerne.
Ringgaden, der grænser op til bydelen, giver hurtig adgang til resten af Aarhus, og skal du køre fra Trælasten, er infrastrukturen nem via Silkeborgvej og motorvej E45.
I kanten af bydelen på Ringgaden og Silkeborgvej er der flere muligheder for offentlig transport.

LÆS MERE OM BYLIV OG FÆLLESSKAB

LYS, RUMMELIGHED OG SMÅ DETALJER DER GØR EN FORSKEL

Trægårdens store vinduespartier og altandøre lader lyset strømme ind i boligerne. Indvendigt venter en gennemført boligløsning i høj kvalitet, velindrettet med god rumfordeling og masser af plads til at leve. Lamelplankegulvene i egetræ tilfører en smuk og naturlig trænuance til de lyse køkken-alrum og er samtidig behagelige at gå på. Køkkenet er en gennemført og moderne løsning fra HTH med gode opbevaringsmuligheder og hårde hvidevarer fra Siemens.
Materialerne har en lang levetid og er nøje udvalgt til at matche hverdagens behov, så du får en bolig med minimal vedligeholdelse.

VIL DU VÆRE EN AF DE FØRSTE TIL AT HØRE MERE OM trægårdens EJERBOLIGER?

Eje formular - Trægaarden (#18)
Interesseret?
Bliv kontaktet af danbolig
crosschevron-downchevron-leftchevron-right