- 17 januar, 2024

TRÆLASTENSE FØRSTE BEBOERE: "HER ER MIN FREMTID"

Læs her, hvordan det har været for to af Trælastens nye beboere at flytte ind i  Trælastens Studios, og hvordan man kan indrette sig på bare 32 m2.

Trælastens første karré hedder Teglgården, og det er netop Teglgården, der i december blev indflytningsklar.

I Teglgården er der – udover Studios - også ejer- og lejelejligheder og et boligfællesskab for alle over 50 år. Der er flyttet nye beboere flyttet ind i hele Teglgården, og der er kun enkelte ledige boliger tilbage, så hvis du også drømmer om at bo i Aarhus C’s nye bydel, er det nu, at du skal slå til.

Er du interesseret i et Studio, så læs med her og hør, hvordan det har været at flytte ind i Trælastens helt nye etværelseslejligheder.

 

SE LEDIGE STUDIOS

 

Matilde Grue 28, selvstændig restauratør: ”Min fremtid er i Trælasten”

Foto: agerskov.photography

Kan du fortælle lidt om dig selv?

”Jeg hedder Matilde, jeg er 28 år gammel og kommer fra en lille by uden for Skagen. Jeg ejer en fiske- og skaldyrsrestaurant, som ligger helt ude ved fyrtårnet ved Grenen i Skagen. Nu er jeg i Aarhus for at mærke byen og få noget vibe og finde ud af, om Aarhus skal være min base igen.”

Hvordan har det været at flytte ind i Studio?

”Jeg er blevet vildt overrasket over, hvor meget plads her egentlig er. Jeg bor i en af de små lejligheder på 38 m2, men jeg kan have meget mere end jeg turde håbe på. Lejligheden er så smart bygget op, opbevaringen er virkelig god, og så er der det tilstødende depotrum, hvor jeg kan have de ting jeg ikke kan have i lejligheden. Så jeg har alt, hvad jeg har brug for lige ved hånden.” fortæller Mathilde.

Studios er indrettet med et fleksibelt møbel fra den danske møbelsnedker Stykka, som gør, at beboerne selv kan ændre på lejlighedens opbygning og bestemme hvor seng, køkken og bordplads skal være.

”Jeg har allerede fundet tre forskellige måder at indrette lejligheden på, så om nogle måneder kan den komme til at virke helt ny igen. Det er sådan noget, som betyder meget for mig i forhold til, hvordan det føles at bo, der hvor jeg bor.”

Hvordan er det at bo i Trælasten?

”Det er super at bo i Trælasten. Der er så god service på. De to viceværter Kevin og Magnus er hele tiden tilgængelige og klar til at hjælpe. De sidder på deres kontor og man kommer bare og banker på. Det er en helt anden stil end jeg tidligere har oplevet fra udlejere. Placeringen er det fedeste, klart den bedste placering jeg har haft i nogen bolig i Aarhus. Det tager fem minutter at gå til centrum, du har åen i baghaven som du kan gå langs med i begge retninger, og du har godsbanerne lige ved siden af. Det kunne ikke være bedre. Jeg er overbevist om, at jeg skal tilbage og bo i en af de større lejligheder i Trælasten, når jeg er færdig med at bo og drive restaurant i Skagen. Det er her min fremtid er.”

 

Mads Jaquet 24, Volleyball ligaspiller: ”Et fællesskab, som ikke føles forpligtende.”

Foto: Event Media

Kan du fortælle lidt om dig selv?

”Jeg hedder Mads, jeg er 24 år gammel og kommer fra en lille by uden for Aarhus, der hedder Høring. Jeg spiller i den bedste danske volleyball-liga, så jeg træner fem gange om ugen, med kamp i weekenden, så rigtig meget af min tid går med det. Så har jeg også en hund, hvilket man heldigvis gerne må have her i Studios.”

Hvordan er det at bo i Studios?

”Det er super. Formatet passer mig virkelig godt. Grunden til at jeg flyttede til Trælasten, er faktisk fordi jeg gerne ville have mit eget sted at bo. Men jeg er stadig en meget socialt anlagt person, så det at der er et fællesskab, som ikke føles forpligtende, men som jeg kan vælge til, og at jeg samtidig kan være helt mig selv i min egen lejlighed og lave mad i mit eget køkken, det er rigtig godt."

Hvordan er fællesskabet?

”Jeg tror det bliver godt. Det er jo stadig meget nyt, men folk her er blevet enige om at lave forskellige udvalg for at få skabt fællesskab og brugt fællesrummene. Min veninde er for eksempel gået i festudvalget, så der bliver arrangeret nogle festlige ting man kan deltage i. Der er et fællesrum på hver etage, og på min etage har vi døbt det "Spillerummet", og folk bliver opfordret til at tage deres spil med derned, så man kan spille dem sammen. Og en af de andre etager har døbt deres rum "Værkstedet", hvor der skal være symaskiner som man kan bruge alene eller sammen. Jeg er virkelig glad for at bo her.”

Hvis du er interesseret i at bo andre steder i Trælasten, kan du se de ledige boliger her.

UDFORSK DE LEDIGE BOLIGER

Tilbage til oversigt
crosschevron-down