- 15 august, 2022

OMGIVET AF BY, NATUR OG VAND

Sandaler, vandresko, løbesko, cykelhjelm, paddle board eller kajak? Det bestemmer du. Fra Trælasten kan du nemlig spadsere, spurte, cykle, sejle og ro til nærmest hele Aarhus - og det giver dig en hverdag af muligheder med små og store naturoplevelser lige udenfor døren.

Fra Trælasten er der 2 minutter til Aarhus Å og 3.5 km til bredden af Brabrand sø.

8 minutter på cykel tager dig op til i Botanisk Have på en sommerdag, og 6 km herfra kan du håndfodre hjortene under de smukke bøgetræer i Marselisborg Dyrehave.

Der er 4.4 km ud til sandstranden ved den Permanente – og du kan sætte din kano, kajak eller paddle board i vandet lige ved Trælasten og sejle helt ud til både Aarhus Bugt og Brabrand sø.

Dé muligheder er noget af det, der gør Trælasten helt speciel. For den historiske placering lige ned til Aarhus Å og lige ved stierne ud til Brabrand Sø betyder for dig, at naturen, søen og vandet er lige udenfor din dør.

 

POPULÆRE LØBERUTER, VANDSPORT OG RO TIL EN STILLE GÅTUR

Trælasten ligger midt i Aarhus og helt centralt placeret i byen. Brabrandstien og Aarhus Å, som bydelen grænser direkte ned til, giver dig alle muligheder for at nyde naturen - uanset om du er ved at snøre løbesko eller cykelhjelm, fordi pulsen skal helt i vejret, eller om du har en to-go-kaffe i hånden, en podcast i ørene og al tid i verden til en lang gåtur.

På cykel kan du komme hele vejen ud langs Brabrandstien til Søhøjlandet med åen ved din side og under træernes grønne tag. Langs åen kan du leje kanoer, kajakker eller paddle boards, hvis du da ikke har dit eget med under armen.

 

 

DU KAN GÅ OG CYKLE TIL HELE BYEN HERFRA

Alle de store kulturinstitutioner i Aarhus ligger, så du kan gå eller cykle til dem. Særligt Godsbanen, Musikhuset og ARoS er helt tæt på, men også Aarhus Teater og Dokk1 er kun en hyggelig gåtur langs åen herfra. Det samme gælder for både gågaden, byens cafeer og stormagasiner, som du kan cykle hen til på 6 minutter.

For din hverdag betyder det, at du bor midt i alle mulighederne i verdens mindste storby, og samtidig helt, helt tæt på det blå vand og den grønne natur.

 

OPLEV EN HELT ALMINDELIG DAG I TRÆLASTEN

 

Tilbage til oversigt
crosschevron-down