- 18 september, 2022

OPLEV EN HELT ALMINDELIG DAG I TRÆLASTEN

Hvordan bliver her at bo? Hvad kan du se frem til; hvordan bliver din hverdag bedre og eftermiddagene sjovere? Og er der mon noget, der er helt perfekt for dig, som du ikke kender til endnu? Læs med og find ud af det.

Forestil dig en almindelig dag i Trælasten.

Tidlig morgen og vækkeuret ringer. Du er oppe og står lidt ved de brede altanvinduer med morgenkaffen, kigger ud på gårdrummet og morgendiset. Du kan se på lyset, der skiftevis tænder og slukker i de andres vinduer, at naboerne også er ved at starte deres dag.

Her er stadig helt stille.

 

MORGENENS UUNDVÆRLIGE STARTSKUD

Halvvejs gennem kaffekøen hos din lokale barista omgivet af den bløde duft af nykværnet kaffe og varmt bagværk.

Du har allerede hilst på tre andre naboer, der også står og vågner i køen, og cafe-ejeren inde ved siden af råbte lige hej, da du gik forbi rækken af specialbutikker på Handelspladsen, og fortalte, at de får de økologiske lakridsmandler, du spurgte efter i går, på hylderne igen i eftermiddag.

 

OMGIVET AF LIV OG MENNESKER

Forsynet med dagens anden, men klart bedste, kop kaffe og en smørtung kanelsnurrer går du afsted mod cyklen.

Langs de mange stier og gader, der gennemskærer Trælasten, kan du allerede fornemme dagens puls: børnene løber, cykler og hopper afsted mod skolen. Voksne i forskellig fart på vej afsted mod det, dé skal. Morgenfriske seniorer på vej til pilates i Åens Hus eller siddende på en bænk to og to på de grønne pladser, hvor de roligt hilser på menneskerne.

Én ting skiller sig ud: her er ikke en eneste bil. De bilfrie veje giver dig en rolig start på dagen, så du nogle hundrede meter endnu kan nyde morgenpendler-livet kun omgivet af gående og cykler.

 

VÆRDIEN AF BILFRIE GADER OG SMÅ PLADSER

 

EFTERMIDDAG OG PÅ VEJ HJEM

Det sidste stykke hjem cykler du langs åen, under træerne. Du er på vej hjem fra Dokk1 og har knap nået at få pulsen op, inden du drejer skarpt til højre og cykler ind på Trælasten.

Du kan se, at de er ved at stille an til fællesspisning senere i dag på Kvarterspladsen foran Åens Hus, og duften af mynte afslører, at to af de lokale restauratører er ved at høste krydderurter i køkkenhaven.

Inde i multisalen i Åens hus er nogle af dagens aktiviteter ved at slutte – der har lige været foredrag og krea-klubben har strikket – og de mange deltagere myldrer langsomt ud på pladserne.

 

ALTANLIV OG EN LILLE PAUSE

På vejen slår du lige ind forbi cafeen efter lakridsmandlerne, inden du når helt hjem. Du trænger til en times fred på altanen med en podcast i ørene eller en bog i hænderne med udsigt til stemningen i gården, inden du skal beslutte, hvad aftenen skal bruges på.

 

LÆS MERE OM DE LOKALE BUTIKKER

 

AFTENSMAD LANGS LANGBORDET

Med paddleboardet under armen kan du lige nå en hurtig tur på åen, inden fællesspisningen med resten af opgangen og genboerne overfor.

Da maden er spist, begynder småbørnsfamilierne at bryde op for at nå hjem til aftenrutinen. Og herefter fortoner mulighederne sig i en bred vifte: nogle slutter aftenen af med rosé i orangeriet på tagterrassen; nogle går afsted mod en koncert på Godsbanen, og andre er på vej på en aftengåtur langs brabrandstien.

Og du bestemmer selv, hvad du har lyst til. For du kan det hele her i Trælasten.

 

Tilbage til oversigt
crosschevron-down